Kørende markedsføring af din virksomhed
Langt de fleste virksomheder i Danmark har reklamer på deres biler. Det gælder især virksomheder, der kører ud til kunderne, som for eksempel behandlere, håndværkerfirmaer og lignende samt autoværksteder, der tilbyder lånebiler til deres kunder, mens deres egen bil er på værksted. Der er mange fordele ved at have en bilreklame på sin firmabil, og her kan blandt andet nævnes:
- Du kan markedsføre din virksomhed uden en aktiv indsats, når der alligevel køres til og fra kunder
- Du kan nå ud til en rigtig bred målgruppe
- Du kan reklamere for din virksomhed i et stort geografisk område
- Det er en billig måde at gøre reklame for virksomheden på sammenlignet med andre markedsføringsmetoder.
Helt overordnet kan du gå ud fra, at jo flere firmabiler du har kørende på vejene, desto flere vil reklamen også nå ud til.